Gratis testjagt – noget for dig?

Jeppe Janner Olesen ejer et smukt jagtrevir på 250 hektar i Nordjylland i kuperet terræn med søer, å-løb, skove, enge og marker. Han ønsker fremadrettet at udleje reviret til weekendjagter for buejægere, men mangler i den forbindelse lidt input fra erfarne buejægere til, hvordan terrænet kan udvikles og indrettes bedst til buejagt. Han ønsker også input til placering af skydestiger og andre buejagtvenlige tiltag og tilbyder derfor en gruppe FADB-medlemmer at deltage i en testjagt på favorable vilkår.

DATO OG PLAN
Testjagten afvikles d. 24., 25 og 26. januar med fire outings efter råvildt (råer og lam) og fasaner.

Fredag:
Ankomst ved middagstid og jagt indtil solnedgang.
Overnatning i flot indkvartering i reviret.

Lørdag:
Jagt morgen og aften.
Overnatning.

Søndag:
Jagt om morgenen med afrejse efter jagten.

PRIS
Jagten, der foregår som pyrsch og anstand på egen hånd, er GRATIS, men der betales for indkvarteringen. To nætter for 4 personer koster 1.790 kroner = 447,50 kroner pr. jæger.
Evt. nedlagt vildt afregnes med 1.500 kroner for råvildt og 200 kroner for fasan. Vildtet tilfalder skytten.
Forplejning er for jægernes egen regning.
Se flere fotos fra reviret og indkvartering på dette link: http://rostruphedegaard.dk/ferieudlejning

FEEDBACK
Som nævnt vil Jeppe i fremtiden tilbyde jagten på terrænet til buejægere, hvorfor du som deltager i denne testjagt, skal være i stand til at komme med input og gode ideer til, hvordan reviret, skydestiger osv. kan indrettes, så det fungerer bedst muligt til buejagt.

Der er plads til fire jægere og tilmelding sker efter først til mølle til: jjo@rostruphedegaard.dk
Du skal oplyse navn og dit FADB medlemsnummer ved tilmelding.

Skriv et svar