Bestyrelsens sorte får

Hvem er FADBs bestyrelsesmedlemmer egentlig? I en artikelserie tegner vi en række portrætter af de enkelte medlemmer – i denne møder vi sekretær Jesper Johansen.

Jesper Johansen, der driver en virksomhed som selvstændig smed indenfor rustfrit stål, er født i 1983 og dermed bestyrelsen yngste mand.

Som 18-årige rejste han til Australien for at læse og stiftede her bekendtskab med bueskydning. Da han kom hjem igen, lagde han godt nok hobbyen lidt på hylden, indtil han som 23-årige købte hus ved Sorø.
– Jeg fandt ud af, at huset lå omkring fem minutters kørsel fra Buejægerne Midtsjællands bane ved Stenlille, så jeg meldte mig ind og bestemte mig, efter halvandet års træning, for at tage jagttegn, begynder det unge bestyrelsesmedlem.

Jagttegnet fik han som 25-årige og gik straks efter op til bueprøven, siden har han generhvervet buejagttegn to gange.

Jagt i Sverige
– Selvom jeg tog jagttegn alene for at gå på buejagt, har jeg dog arvet en haglbøsse efter min far, men ikke skudt ret meget med den, fortæller han.

Jesper har ikke den store interesse i jagt med krudtvåben, men tog alligevel i 2014 riffeltegn. Det gjorde han i forbindelse med køb af ejendom i Sverige med tilhørende fem hektarer. Stedet ligger langt ude i skoven, og her går han nu og da på jagt med riffel og haglbøsse, men mest bruger han det til afslapning sammen med kæresten Siv.

– Jeg har lidt vildsvin, der kommer forbi på strejf og en hel del faststående råvildt. Og så nyder vi de mange elge, der er i skoven omkring huset, ligesom vi jævnligt ser spor af både los og ulv, fortæller han.

På jagten i Sverige har han nedlagt et enkelt stykke råvildt, mens det herhjemme er blevet til en då med riflen.

Buejagt var let
– Da jeg havde fået buejagttegn, blev jeg inviteret på jagt nede ved Næstved sammen med Kurt og John-John. Her nedlagde jeg mit første stykke vildt med buen i solbærplantagen hos Kurt, det var et smaldyr, og om aftenen skød jeg et bukkelam hos John-John, og så var jeg ligesom i gang, fortæller Jesper og understreger, at med to stykker råvildt på en dag, var han ikke til at skyde igennem.

– Buejagt var sgu ret let, syntes jeg efter den dag, men så gik der altså også lige halvandet år, inden jeg skød et stykke råvildt igen. I den tid var der mange situationer, som ikke lykkedes, og min øjne var nu åbnet for, at det altså var svært, forklarer han.

Jesper går rigtigt meget på buejagt, bl.a. er han med i Knuthenborg-konsortiet, hvor han bruger mellem 20-30 dage om året. Desuden er han med i en jagt hjemme lokalt ved Stenlille, hvor de er ni mand om 70 hektarer blandet skov og mark.
– Det er sådan en jagt, hvor man lige kører ud om aftenen og sidder et par timer og drikker en kop kaffe, mens man håber, der vil ske et eller andet, fortæller han.

Der er kronvildt på jagten ved Stenlille, en art Jesper ser frem til at få mulighed for at jage med buen, men han har dog allerede nedlagt storvildt med våbnet i udlandet.

– I 2012 var jeg i Saskatchewan provinsen i Canada, hvor jeg nedlagde en wapiti hjort, og det var en superfed oplevelse, så jeg glæder mig altså til at prøve kræfter med kronvildtet, siger han.

Den eneste art, Jesper opgør sine afskydningstal for, er råvildtet, hvor han har nedlagt 32 stykker herhjemme, derudover har han nedlagt arter som fasan, kanin og harer. Han estimerer det samlede udbytte til at ligge på 150-200 stykker småvildt med buen.

”Uheldigt” bemærket
Det unge bestyrelsesmedlem er ikke typen, der hænger med mulen og er kedelig. Er der mulighed for fis og ballade, er han med. Med smil på læben betegner han da også sig selv som bestyrelsens sorte får.

Jesper vil f.eks. af mange være kendt som ham, der to gange samme aften skød den flyvende dåse ned under dronen ved FADBs Buejægertræf i Ribe i 2017.

– Ja, nogle gange kommer man kraftedeme til at gøre sig selv uheldigt bemærket uden lige at tænke over det, siger han med latter i stemmen.

 Både ro og intensitet
– Jeg var bindegal lystfisker som knægt, og der findes stort set ingen sø på Sjælland, som jeg ikke har fisket. Jeg har været omkring fluefiskeri, og jeg har brugt oceaner af tid på karpefiskeri, hvor jeg lå i telt ved søen mange nætter for at fange DEN store karpe, jeg drømte om. Som ved buejagt var det også her sværhedsgraden, der var det bærende element for mig, forklarer Jesper.

– Når jeg så havde fanget karpen, kunne jeg få mulighed for at sætte den ud igen bagefter, og det var jo næsten lige så fedt. Sådan er det jo desværre ikke med buejagt, men så får jeg til gengæld kød til fryseren, fortsætter han og understreger, at det nok trangen til den svære udfordring, der har bragt ham ind i buejagten.

– Under buejagt er der fuldstændig ro, for buejagten er jo en stille oplevelse, men det er også en jagtform, der er enormt intens. Så i grunden er det nok blandingen af ro og balance, kombineret med den adrenalin og spænding der opstår, når et stykke vildt nærmer sig og kommer ind på klos hold, siger han.

– Efter at have nedlagt de første stykker råvildt, synes jeg godt man måske kan begynde at selektere lidt i, hvilke dyr man skyder. Selv skyder jeg fra den laveste ende, altså fra de mindste og svageste bukke og op. Jeg har endnu aldrig skudt en stor, flot seksender, for som jeg se det, er det lidt mærkeligt, at vi i Danmark skyder bukkene inden brunst i modsætning til eks. Sverige. Om foråret går jeg altså efter de mindre dyr eller unge bukke med dårlige eller skæve opsatser, siger han.

Jesper fortæller, at han rent faktisk har ladet flotte, ældre bukke gå ud fra ovenstående afskydningstese.

Tre gange double på råvildt
– Jeg har skudt to stykker råvildt med bue på samme dag tre gange. Sidste gang jeg gjorde det, var nok en af mine største jagtoplevelser med buen. Den dag silede regnen ned, og vi stod alle sammen og kiggede ud i møgvejret, havde egentlig ikke lyst til at gå ud. Et par stykker af konsortiemedlemmerne blev i sengen, nogle ville bare ud og sidde i en stige, mens jeg valgte at pyrsche, fortæller han.

– Jeg var faktisk lidt i hopla den dag, så jeg gav udtryk for, at der var ingen grund til at være så kedelige, vejret var jo perfekt til pyrschjagt. I den tætte underskov havde jeg alle fordele den morgen, jeg pyrschede gennem nogle høje bregner, og da jeg kom ud på den anden side, så jeg et stykke råvildt, som jeg nedlagde, siger han.

Dyret faldt, han fandt det, trak pilen ud og satte sig ned og nød situationen. Derefter fortsatte han pyrschen og nedlagde en time senere dyr nummer to blot 50 meter fra, hvor han nedlagde det første dyr.

– Jeg går mine egne veje, og det har jeg alle dage gjort. Nogle gange giver det bonus, andre gange gør det ikke, men den dag kunne det godt betale sig, konkluderer han.

Let skydeprøve – et minus?
Jesper blev medlem af FADB straks efter han havde bestået prøven og deltog allerede samme år på årsmødet.

– Her blev jeg virkelig godt taget imod, og nogle år senere kom jeg i bestyrelsen og har siddet der lige siden, siger han.

– Jeg har alle dage arbejdet for, at etikken og moralen bliver holdt højt, når det gælder buejagt. Jeg er eks. tilhænger af den gamle bueprøve, hvor man skød til ræv, hare, gås, fasan, råvildt og and. Nogle af de målområder, der skulle træffes her, var ikke større end en femkrone. Men at skyde på små og store mål på forskellige afstande er altså bare noget, man skal kunne på buejagt, siger han.

– Jeg forstår godt standardiseringen af prøven, men jeg er alligevel af den holdning, at jeg på ganske kort tid ville kunne lære stort alle at bestå, den skydeprøve vi har i dag. At bestå den betyder til gengæld – efter min mening – ikke, at man er kvalificeret til at gå på buejagt, fortsætter han.

– Da man indførte den prøve, var jeg bange for, at vi ville opleve en stigning i anskydninger, men det blev dog bevist, at buejægerne besidder høj moral, for det skete heldigvis ikke, konkluderer han.

– Selv om der kommer mange nye buejægere til, så får en hel del af dem stort set aldrig en skudchance. Og det positive udfald i forhold til anskydninger kontra den standardiserede prøve skyldes muligvis, at det er cirka de samme 20 procent af buejægerne, der nedlægger det meste vildt, siger han.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi fra FADBs side, fremadrettet holder fokus på at sikre høj moral og etik blandt buejægerne, og sørger for at buejægerstanden altid er i den bedst mulige træning. De få uheldige elementer, der stikker ud, skal vi prøve at rette ind, så vi ikke vil opleve dårlige sager for buejagten, for buejagt er ikke det samme som at stå i et skydetelt, slutter bestyrelsens yngste mand.

Skriv et svar