Hare frem for muflon

Hvem er FADBs bestyrelsesmedlemmer egentlig? I en artikelserie tegner vi en række portrætter af de enkelte medlemmer – i denne møder vi 2. suppleant Tom Buxbom.

– Som 14-årige byggede jeg sammen med min far min første havjagtspram for mine konfirmationspenge og dengang var det – trods min alder – tilladt at gå på strandjagt … i hvert fald hernede på Lolland, siger Tom Buxbom med smil i stemmen.

Med de ord understreger han også, at han allerede i sine unge år var til jagtformer, der kræver en ekstra indsats. Et faktum, der har holdt ved siden.

50 stykker råvildt
Tom blev født i 1961 ved Sakskøbing på Lolland, hvor han også er opvokset. Barndomshjemmet lå 400 meter fra fjorden, et geografisk faktum, der langt hen ad vejen har været med til at forme hans liv.
Det lå altså lige til højre-støvlen at den jagtlige løbebane skulle starte på vandet med haglbøssen, men i 1992 fik han, efter et besøg hos Henrik Olesen i Vordingborg, øjnene op for buejagt.

– Jeg købte sammen med min daværende hustru, Gunhild, en compoundbue, som vi skulle være fælles om. Min svigerforældre boede 500 meter fra Egon Bøtchers skydebane i Vejen, hvilket vi udnyttede til fuld, når vi i weekenden besøgte dem, Vi skød både morgen og aften, kun afbrudt af måltiderne med gratis mad hos de gamle, fortæller han.

Ifølge Tom holdte man dengang mange flere fællesjagter for buejægere end i dag, og det var da også på en sådan på Gisselfeld, at han nedlagde sit første stykke vildt med strengvåbnet … et rålam. Siden dengang er det blevet til op mod 50 stykker råvildt med buen i Danmark, men andre arter kan også få det til at gibbe i den midaldrende lollik.

– Jeg holder rigtigt meget af at jage f.eks. hare og fasaner, jeg vil f.eks. heller skyde 50 harer end en muflonvædder. På vores tur til Afrika sidste år, skød vi da også harer, når chancen bød sig, men det lykkedes mig da også at skyde både vortesvin og en duiker-antilope, fortæller han.

Lokal ildsjæl
Tom går på jagt for jagtens skyld, for spændingen, udfordringen og for at opleve det fællesskab, der ofte kendetegner buejagten.

– Da vi var på jagt i Afrika, tog jeg faktisk ikke nogen trofæer med hjem, men til gengæld bruger jeg altid kødet, fra det vildt jeg nedlægger og laver gerne pølser ud af det, ligesom jeg er god til at røge kød, forklarer han.

Ved den lokale buejagtsforenings årlige julefrokost disker Tom da også altid op med lækre produkter nedlagt ved egen hånd og tilberedt af samme.

Tom er uddannet maskinarbejder og har altid brugt sine hænder. Han er meget praktisk anlagt og stod da også bag opstarten af Sakskøbing Buejægere.

– På det tidspunkt deltog jeg aktivt i foreningerne Idalund Skydebane og i Sakskøbing Jagtforening, hvor jeg sad i begge bestyrelser. På de 16 tønder land skydebane, der ligger omkring klubhuset, foreslog jeg, om det ikke var noget også at lave en buebane … og det var det jo så. Projektet greb om sig og gav en masse ekstraarbejde, så i dag beskæftiger jeg mig stort set kun med buebanen som formand for denne, fortæller han.

Tom har desuden været med i FADBs bestyrelsen de sidste to år, og inden det var han buekoordinator under Danmarks Jægerforbund, også i to år.

– Jeg kom med i bestyrelsen på opfordring, men jeg er ingen kontormand, så jeg fungerer mest som bestyrelsens praktiske gris, ligesom jeg har en evne til hele tiden at få nye sjove ideer, som skal afprøves, forklarer han.

Tom stod da også for, sammen med et andet bestyrelsesmedlem, Ole Mathiesen, at planlægge banerne ved Buejægertræffet i Ribe i 2017. Det blev en succes, som parret skal følge op ved næste træf i september 2018.

Mit livs tur
Ud over at gå på jagt, holder Tom også rigtigt meget af at fiske. Den passion begyndte for små 15 år siden og har bl.a. bragt ham til den arktiske vildmark, hvor han for et par år siden prøvede kræfter med de hårdt fightende grønlandske fjeldørreder.

At sådan en tur kunne lade sig gøre var dog ikke givet, idet han for fire år siden knuste – ikke alene sin albue i en arbejdsulykke, men også drømmen om at optimere udfordringerne inden for jagt. Arbejdsulykken skete nemlig lige inden han, efter intens træning, skulle op til prøve med traditionel bue. Efter ulykken var det slut med buejagten, så han tog derfor – kun med en brugbar arm – riffelprøven og har siden nedlagt lidt dåvildt med denne for ham helt nye våbentype.

– Jeg nedlagde som det første stykke vildt med riffel en mindre dåhjort. Den blev nedlagt med den ene funktionelle arm, jeg havde og støtte i skydestokken. Jeg skal dog love for at en riffel i kaliber 8x68S er lidt svær at holde med kun en arm, men jeg fik hjorten, fortæller han.

Han fortsætter:
– Jeg nåede aldrig at komme på jagt med traditionel, men kan heldigvis nu igen gå på jagt med compoundbue. Om et par år har vi såmænd planlagt en tur til New Zealand, hvor jeg sammen med to jagtkammerater vil prøve jagtlykken på en tur fra nord til syd i det langstrakte land, fortæller bestyrelsesmedlemmet, der regner med, at turen bliver hans livs tur.

Hvem ved måske træder han til den tid ud af bestyrelsen, for han er, ifølge eget humoristiske udsagn ikke helt sikkert på han kommer tilbage – men lad os nu se om vi ikke får glæde af ham mange år endnu … man har jo lov at håbe!

Skriv et svar