Vi har fra DJ’s Bueudvalgsformand Carl Johan Mikkelsen modtaget følgende kommentar:

På de sociale medier har der i forbindelse med den påtænkte fusion mellem Foreningen Af Danske Buejægere (FADB) og Danmarks Jægerforbund (DJ) været lidt “støj” og fejlagtige informationer, som beror på misforståelser.
Ja der har endda været eksempler på, at personer, som slet ikke er buejægere, har syntes, at de skulle blande sig og lufte deres holdninger.
Vi i fusions arbejdsgruppen vil derfor opfordre til, at man finder oplysninger og fakta på vore respektive hjemmesider, hvor vi også vil informere om arbejdet med fusionen, efterhånden som det skrider frem.
Man er naturligvis stadig velkommen til at rette henvendelse til formændene for henholdsvis Bueudvalget i DJ eller FADB, hvis man måtte have spørgsmål.
I øvrigt har vi i arbejdsgruppen stor forståelse for, at en fusion kan vække stærke følelser hos tidligere tillidspersoner og ildsjæle i FADB.
Der må dog ikke herske tvivl om, at vi i arbejdsgruppen, hvor vi i øvrigt alle er medlem af både DJ og FADB, vil det bedste for buejagten og buejægerne i Danmark.
Her er vi overbeviste om, at vi alle står stærkest, når vi står sammen, og det fortjener buejægerne og jagten i Danmark.

Der kan fås yderligere reel information på dette link:
https://www.jaegerforbundet.dk/vaben/bue/koreplan-til-fusion-mellem-fadb-og-dj/

Træk og slip til alle
Calle, Formand for Bueudvalget i DJ.

2 Responses

  1. Rasmus skjoldman
    |

    Jeg håber ikke at man skal være bue jæger for at være medlem? Jeg tænker, eller håber at læse, at der har været indlæg fra ikke medlemmer af FADB og at det selvfølgeligt ikke har gang på jord at de blander sig. Hvor ved udvalget fra, hvem der er bue jægere og ikke bue jægere! Jeg kan ikke rigtig se relevansen. Enten er man medlem eller også er man ikke! Hvis man frygter indblanding ude fra, fra ikke bue jægere er det jo nok würst käse scenario at komme ind blandt hagl og riffel skytter.

  2. Leif Wieben Rasmussen
    |

    Hvad har startet fusionsplanerne?
    Er det DJ som grundet det store frafald i medlemsskaren forsøger at kapre nye medlemmer, eller er det FADB som har henvendt sig til DJ?

Skriv et svar