Praktisk skydning til råvildt

Næstformand for FADB, Orla Hansen, har gennem de næsten syv sæsoner med buejagttegn, nedlagt 100 stykker råvildt med bue. Han er således blandt de danske buejægere, der har størst erfaring med praktisk skydning til den lille hjorteart. Vi har spurgt lidt ind til, hvilke oplevelser han har haft og hvilke erfaringer, han har gjort sig.

Orla kan fortælle, at han ved det andet dyr, han skød til, havde den kedelige oplevelse, at bukken sprang påskudt fra stedet og ikke efterfølgende kunne findes med schweisshund. To måneder senere nedlagde han, hvad han mente, var samme buk, hvilket også kunne bekræftes under forlægningen.

I kraft af et mærke i den tykke skulderknogle kunne det konstateres, at knoglen havde stoppet pilen, og at såret efterfølgende var vokset sammen. Mærket i knoglen passede nemlig som Adam i Eva til pilespidsen, der var anvendt til skuddet. Orla kunne konkludere, at placeringen af skuddet havde været perfekt, men uheldigvis ikke havde haft den ønskede virkning.

Orla Hansen er i besiddelse af et fantastisk jagtområde på Bornholm og har tilgang til flere hundrede hektar. De sidste syv sæsoner har han udelukkende nedlagt råvildt med bue.

I dag er Orla af den opfattelse, at placeringen af træfområdet på prøveskiven, burde sidde længere tilbage, end tilfældet er – og det er der flere grundene til.

Han forklarer, at han efter den uheldige oplevelse med skuddet i skulderknoglen, nu altid sætter pilen længere tilbage bag bladet, lige omkring mellemgulvet. Denne pilplacering giver et langt større træfområde, idet skuddet – selv ved en lidt perifer pileplacering – vil bevirke lunge- eller leverskud med lynhurtig forblødning til følge.

Dyr skudt i dette træfområde løber – ifølge Orla – mellem 10 og 30 meter, inden de falder forendt. Skudplaceringen har dog den bagside, at der i modsætning til hjerteskud, ikke er meget schweiss at finde. Og de gange, hvor Orla har sat schweisshund på sporet, har hunden haft svært ved at tage sporet op, selv om dyret har været truffet perfekt og altid ligget forendt.

Alle skud – på nært et, der blev afgivet til et påkørt dyr – er afgivet på under 20 meters afstand, og Orla har aldrig oplevet, at dyr truffet med denne skudplacering er løbet langt. Ud over skuddets effekt og det store træfområde har skudplaceringen bag bladet også den fordel, at der ikke ses blodansamling i kødet, som det kan være tilfældet ved skud gennem skulderbladet – og dermed resultere skuddet også i mindre kødspild.

Læs mere om generel skudafgivelse under jagt HER

Buk nedlagt af Orla Hansen med bue. Bukken løb mindre end 30 meter fra skudstedet. Skuddet er sat ind bag bladet.

Skriv et svar