En vild Hyænejagt

|

Sydafrika i januar 2009.

Forud for dette har Kaspari lokaliseret området

med Brun Hyæne, og en gang i mellem været

ude at baite i måneden op til. Jeg havde

også forberedt min bue med en natlampe som jeg

kunne tænde med en finger mens buen var trukket.

Jeg skød indledningsvis en impala som skulle bruges

som bait. Om formiddagen bandt vi den godt fast

til et træ med kraftig hegnstråd, flere gange rundt

så hoved, løb og krop ikke kunnet trækkes ud i et

stykke. Vi gemte en kølle, så vi havde lidt ekstra i

tilfælde af at den skulle blive spist hurtigere end

forventet. Jeg kravlede op i et træ ca. 18-20 m derfra,

klippede lidt grene til og gjorde klar til om aftenen.

Kaspari kørte mig ud kl. ca. 19.00 og jeg var bare

helt klar til denne vildt spændene jagt. Der gik en

time og der gik to, uden at have set eller hørt noget.

Det skulle vise sig at træet jeg sad i ikke var

forberedt ordentligt, jeg fik simpelthen krampe og

ondt i benene – og med fuldmåne mellem skyerne

sad jeg faktisk også lidt for frit fremme. Klokken

ca. 22 måtte jeg ringe efter Kaspari – dette gik

ikke. Når man ikke sidder ordentligt, sidder man

ikke stille nok – og måske var det også årsagen til

at jeg ikke havde set noget.

Næste morgen var vi ude ved pladsen igen for at

gøre træet bedre egnet til formålet. ALT BAIT VAR

VÆK! Ikke en krumme tilbage. Helt utroligt. Nå,

jeg havde en 1 x 1 meter plade med og fik ordnet

træet så jeg kunne sidde godt og længe. Der skulle

også lige skydes en impala mere, som endnu en

gang blev bundet hårdt og godt fast til træet.

Den aften startede jeg igen ved 19 tiden i mit

nye super træ. Det var stadig fuldmåne som kom

og gik ind i mellem skyerne. Der gik over 4 timer

før der begyndte at ske noget. Jeg så nogle store

mørke, men helt lydløse skygger nærme sig. De bevægede

sig ligesom i slowmotion. Der var 2 så det

ud til. De holdt hele tiden afstand til baitet. Listede

rundt i cirkler og løb så af og til væk igen – lydløst.

Min puls må kunne høres langt væk tænkte jeg.

Helt vildt spændende. Det gentog sig flere gange

i løbet af de næste 10 minutters tid, men uden at

de kom ind til impalaen – og så forsvandt de. Ved

1 tiden kom de så igen og hele forløbet gentog

sig igen – men nu begyndte de at løbe hurtigt

frem mod impalaen, bide og flænse og løbe hurtigt

væk igen. Og det blev de ved med. Jeg vidste ikke

helt hvordan jeg skulle gribe dette an, for de stod

jo ikke sådan lige frem stille på noget tidspunkt.

Men mønstret gentog sig og jeg kunne efterhånden

genkende og forudsige hvad de ville gøre, så

på et tidspunkt fulgte jeg en af dem med buen,

og trak da den løb ind mod impalaen og da den

så bed i impalaen tændte jeg lys og ville lige sigte

et sekund og så sende pilen af sted. Men idet jeg

tændte lampen, kiggede de op, og jeg var jo i gang

Det er en af de mest spændende jagter jeg indtil videre har prøvet og kan varmt anbefales. Fuldmåne er et must.

En god forberedelse som det Kaspari havde gjort her, var også del af årsagen til succes.

 

 

             

med at slippe pilen – men de var væk inden jeg

kunne nå at tænke mig om. Pulsen var helt oppe

i de røde og kunne mærke den i tindingen. Puha

for en spændende nat. Jeg blev siddende 3 kvarter

inden jeg listede ned for at se efter pilen. Det var

en ren forbier – men det havde jeg ligesom regnet

ud – men jeg skulle jo lige være sikker.

Jeg kravler tilbage i mit træ og bliver der til det

bliver lyst ved 5 tiden inden jeg begiver mig hjem.

Den tredje aften er jeg på plads ved halv syv tiden

og der er ca. 1½ time til det bliver mørkt. Jeg bruger

den første halve time på at gøre mig endnu mere

usynlig ved at klippe grene af og placere dem bag

mig så mit omrids bliver bedre camoufleret. Jeg har

også en pude og et tæppe med denne gang. Jeg er

ved at være træt pga. den manglende nattesøvn,

så for at være sikker, så trækker jeg en fiskesnøre

fra impalaen op over nogle grene og hen til min

lille rede i træet. Så er jeg klar. Der går faktisk ikke

længe denne gang inden der sker noget. Inden det

er helt mørkt ser jeg en hyæne komme listende

ca. 60 meter fra baitet . Det er ikke fordi det er et

flot, fikst eller adræt dyr at se på. Det bevæger sig

faktisk i slow motion med deres store forkrop og

den lave bagkrop. Fra ca. et kvarter før det blev

mørkt og frem til ca. kl. 01.00 kommer og går

1-2 hyæner nærmest non-stop. Jeg er helt oppe

at køre. De kommer ikke ind, men cirkler rundt,

frem og tilbage, og er væk igen for en kort stund

for så pludselig at dukke op igen. Feberen udmat-

ter – det er godt nok spændende. Yderligere 2           Min Rede

timer går med at de kommer og gå, ligesom om

de tror der er noget galt når de kommer for tæt

på, og derfor vender de om – men så begynder

de at løbe frem mod baitet som de havde gjort

aftenen før, rive og fl å en mundfuld fri, og så løber

de væk igen. Jeg er i tvivl om jeg skal bruge lyset

igen, men hullerne i skyerne er denne aften store,

så af og til kan jeg faktisk se pin sigtet og sigte. Jeg

vælger en og trækker mens den løber ind, der er

hul i skyen, og jeg slipper uden at tænde lampen.

Jeg hører et kæmpe klask og et dyr løbe væk. Jeg

fornemmer en lyd af blod der plasker mens den

løber i en bue væk – men min puls er også meget

høj og larmende i øregangene og jeg ryster over

hele kroppen – så hvad ved jeg egentligt? Efter

yderligere kun 15-20 sekunder er der igen helt stille.

Jeg sidder og sunder mig i godt ¾ time hvorefter

jeg ringer og vækker Kaspari – og han er selvfølgelig

vildt søvnig, men får da til sidst spurgt mig

“you hit it ?” – og jeg siger igen til ham “I hit it!”.

Jeg syntes ikke lige jeg selv vil gå ned og lede efter

pil, i nattemørket, blandt hyæner og måske en

anskudt en af slagsen i nærheden – så jeg venter

til Kaspari kommer. Vi fi nder pilen og den ser god

ud – og der er masser af sweiss også. Vi fi nder også

hyænen. Den er ramt lidt højt fortil og pilen er gået

skråt igennem og ud i bunden ca. midt på den

anden side. Derved er der kommet indvolde ud og

jeg ved ikke om det er et instinkt om ikke at blive

opdaget som et såret dyr der gør at hyænen har

nået at spise sine egne tarme. Vi trak ca. 1½ meter

tarm ud af munden på den. Helt utroligt når man

tænker på at den har været i live i under et minut

efter skuddet, mens den har tilbagelagt sine sidste

ca. 80 meter.